Som divisionschef for renovering og indeklima er det Rune, der sikrer, at opgaverne indenfor renovering og indeklima fortsat lander på Q-Constructions bord, at de bliver bemandet og ført ud i livet. I renovering og indeklima udfører de flere opgaver for de samme kunder, da Rune og hans team gør en dyd ud af langvarige relationer og sætter tillid, service og god kvalitet højt på dagsordenen i deres daglige arbejde. Med et positivt sind og et stort engagement ønsker Rune at give en tryg og god oplevelse til bygherre, samarbejdspartnere og UE’er.

Rune er oprindeligt uddannet Glarmester og har 10 års erfaring som selvstændig entreprenør. Derudover har han igennem flere år arbejdet med diverse renoveringer og fikset indeklimaet til glæde for kunder indenfor erhverv, private ejendomsselskaber, kommuner og boligforeninger.

I fritiden finder Rune i ny og næ tid til at spille basket. En sport Rune har spillet hele livet, hvilket gav pote i de yngre dage, hvor han også spillede på ungdomslandsholdet.