Amager Strandvej første etape

Boligbyggeri


  • 20. februar 2019

Totalentreprise 

Beliggenhed: Amager Strandvej, 2300 København S

Bygherre: Gefion Group A/S

Totalentreprenør: Q-Construction A/S

Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten A/S

Ingeniør: LB-Consult A/S

År: 2019-2020

Areal: 2.249 m2

Beskrivelse:

Q-Construction er en del af Gefion Groups ambitiøse boligprojekt på Amager Strandvej.

Denne del af projektet, som Q-Construction tager hånd om i første omgang, består af 32 lejligheder fordelt på 2.249 m2 tæt på metro, strand og by. Et byggeri, der appellerer til københavnernes appetit på attraktive, bynære lejeboliger.

Et boligprojekt med fokus på kvalitet, forskellige boligformer og grønne miljøer

De 32 lejligheder rummer alt fra 1-4 værelses lejligheder i kvalitet med altan eller egen have. Alle 2.249 m2 spredes over 5 etager. Derudover opføres en kælderetage med plads til depotrum og parkering til både bil og cykler. Denne boligblok er en del af et større boligprojekt, hvor der indrettes frodige fælles gårdrum med varieret beplantning af træer, hække, buske samt græs imellem bygningerne.

Det attraktive Amager Strand

Boligprojektet opføres på Amager Strandvej lige over for Sundby Sejlklub. Det er en attraktiv beliggenhed midt i grønne omgivelser tæt på både strand, Københavns centrum og lufthavn. Området omkring Amager Strand har igennem de sidste 10 år udviklet sig fra at være et gammelt industriområde til et nyt og spændende boligområde i nær tilknytning til Amager Strandpark.

Med afsæt i ovenstående boligprojekt for Gefion Group tager Q-Construction nu også del i den spændende udvikling på Amager Strand. Her er vi klar til at gøre Vandkunstens arkitekttegninger til virkelighed sammen med LB-Consult og give bygherre en god oplevelse.

Byggeriet forventes at stå færdigt i 2020.