Peder Skrams Gade

aug 8, 2019

Kategori: Bolig

Vi har landet endnu et projekt i smilets by

Her bygger vi 12 nye boliger og kælder i Peder Skrams Gade samt renoverer 9 boliger i ejendommen ved siden af beliggende i Steen Billes Gade 2.

Byggesagen omfatter opførelse af 12 nye boliger fordelt med 1 stk. 2 rums bolig på ca. 55 kvm og 11 stk. 3-4 rums boliger i varierende størrelser. To af boligerne i stueetagen får egen indgang fra gaden. Boligerne er udover værelser og bad indrettet med køkken/opholdsrum. Alle boliger får et udendørs opholdsareal enten som tagterrasse, terrasse eller altan, der er placeret mod gården.

Boligerne i det eksisterende byggeri på Steen Billes Gade 2 får nedlagt en bagtrappe og dermed plads til at erstatte de meget små og forældede toiletter med badeværelser og nyt køkken.

De to matrikler sammenlægges til én, og byggeriet forventes at stå færdigt primo 2021.

Sammen med LB Consult og Luplau & Poulsen arkitekter glæder vi os til at give bygherre Løgten Invest en god oplevelse.

Kvm: 981 kvm nybyg + 695 kvm renovering 
Bygherre: Løgten Invest A/S
Bygherrerådgiver: LINJEN A/S og Arne Elkjær A/S
Ingeniør: LB Consult A/S
Arkitekt: Luplau & Poulsen Arkitekter ApS
Totalentrepenør: Q-Construction A/S
Årstal: 2019-2021
Beliggenhed: Peder Skrams Gade 53, 8200 Aarhus N