Dolomithusene

Kategori: Bolig
Vi bygger 51 boliger i DGNB Sølv
Nær det grønne Amager Fælled i Ørestad Syd bygger vi 16 rækkehuse og 35 lejligheder i totalentreprise for bygherre Core Property Management.
De 16 rækkehuse fletter sig imellem hinanden med ovenlys og facader, der trækker lys og luft langt ind i boligerne. Rækkehusene er i 2-3 etager og 2 forskellige typer, hvilket giver en god fordeling ift. udbuddet af boliger og giver samtidig en levende form på bebyggelsen. Boligerne i rækkehusene er alle med køkkenalrum, stue og taghave samt 2 eller 3 soveværelser. Begge ender af rækkehusbebyggelse afsluttes med gavlhuse i 4-5 etager, hvor de 35 lejligheder i forskellige størrelser fordeler sig. Alle lejligheder får egen altan og en fælles tagterrasse.
Hele herligheden boltrer sig på ca. 5.000 kvm., og derudover kommer en ca. 1.700 kvm. p-kælder til biler, cykler og depotrum.
Vi i Q-Construction ser frem til at give bygherre en god oplevelse i samarbejde med totalrådgiver KHR Architecture.
📸: KHR Architecture A/S
Kvm: | ca. 5.000 kvm + ca. 1.700 kvm p-kælder |
Bygherre: | Core Property Management P/S |
Bygherrerådgiver: | JPM Rådgivende Ingeniører ApS |
Ingeniør: | EKJ Rådgivende Ingeniører A/S |
Totalrådgiver: | KHR Architecture A/S |
Totalentrepenør: | Q-Construction A/S |
Årstal: | 2020-2021 |
Beliggenhed: | Else Alfelts Vej, 2300 København S |
