Vi byder velkommen til vores nye Projektchef, Jes Bergmann.

Jes er ansat i stillingen som Projektchef og han forstærker projektledelsen på Sjælland. Som Projektchef er Jes en sparringspartner og støtte for vores dedikerede medarbejdere på sjællandske byggeprojekter. Jes bliver i første omgang en del af boligprojekterne Dolomithusene og Irmabyen byggefelt 20. Her skal han med sin solide erfaring i branchen bidrage til fortsat at udvikle vores kompetente medarbejdere samt give en tryg og god oplevelse af byggeri til vores samarbejdspartnere, UE’er og bygherrer.

Jes er uddannet byggetekniker og har over 20 års erfaring i byggebranchen, hvor han primært har arbejdet på entreprenørsiden, men også erhvervet sig erfaring som bygherrerådgiver. Jes har bygget alt fra skoler, svømmehaller, sygehuse til hoteller, storcentre og boliger i ind- og udland.

Jes tilbringer meget af fritiden i familiens sommerhus på møn og holder sig aktiv med cykelture. Som uddannet dykker instruktør får Jes gerne sneget en dykning ind, når han holder ferie i udlandet.

Vi i Q-Construction ser frem til samarbejdet.