Vi er stolte over at byde vores udviklingschef, Thomas Bay velkommen på holdet.

I stillingen som udviklingschef tilbyder Thomas eksisterende og nye kunder en ekstra service i form af sparring om udviklingsdelen før byggeriet. Det bliver Thomas’ opgave at identificere nye udviklingsmuligheder, grunde og projektmuligheder, som vi kan udvikle og bygge i tæt samarbejde med kunder og slutinvestorer. På den måde kombinerer vi fordelene ved at samle entreprenør og udvikler, og derved optimere processen helt fra det tidligste udviklingsstadie til det færdige byggeri.

Thomas er uddannet ejendomsmægler og har 11 års erfaring fra Henton Ejendomme A/S med projektudvikling, ejendomsudvikling og som erhvervsmægler med speciale i salg/udlejning/vurdering af erhvervs og investeringsejendomme. Thomas er derfor den rette mand til at rådgive vores kunder om udlejningsforhold, lejeniveauer, afkastkrav og slutværdi i potentielle projekter. Han har yderligere 11 års erfaring fra reklamebranchen.

Thomas bruger gerne sin fritid på golfbanen og sammen med familien.

Med ansættelsen af Thomas tager Q-Construction endnu et skridt på vejen til at indfri vores vision: med afsæt i glade, dedikerede og kompetente medarbejdere vil vi være den mest attraktive og moderne entreprenørvirksomhed i Danmark.

Q-Construction ser frem til et godt samarbejde.