Vi byder velkommen til to nye Q-llegaer

dec 13, 2018 | Nyheder

I takt med Q-Constructions vækstrejse styrker vi byggeledelsen endnu engang med to nye spillere på holdet, Stephan og Søren.

Stephan Larsen, Projektleder.

I stillingen som Projektleder er Stephan i første omgang en del af byggeledelsen på Åby Skole, hvor han sammen med resten af projektteamet ser frem til at give en god oplevelse til bygherre, brugere og samarbejdspartnere i apterings- og afleveringsfasen. Her tager Stephan positivt humør og ansvarlighed med ud på byggepladsen, hvor han også vægter sikkerhed, produktivitet og hjælpsomhed højt.

Stephan er uddannet bygningskonstruktør og har 5 års erfaring som entrepriseleder. I den tid har han bygget alt fra almene boliger til udvidelsen af Københavns lufthavn. Med sit gå-på-mod er Stephan klar til at ta’ skridtet fra entrepriseleder til projektleder.

Fritiden går med at bygge nyt hus til familien.

Søren K. Overgaard, Projektchef.

Som Projektchef er Søren en central spiller på Q-holdet, når han skal styrke byggeledelsen. Her er det Sørens opgave at sparre med vores dedikerede medarbejdere på byggeprojekterne rundt om i landet. Søren er en meget engageret projektchef, der altid er klar på at smøge ærmerne op og hjælpe til. Han brænder for produktionen, hvor han kan se værdien direkte hos kunder og samarbejdspartnere. Derfor vil Søren bidrage med en god oplevelse ved at være tilstede på bygherres projekt med engagement og en hjælpende erfaren hånd.

Søren er uddannet bygningsingeniør og har over 20 års erfaring i byggebranchen primært på entreprenørsiden, men også som bygherre og bygherrerådgiver.

I fritiden er det løb, cykling og sejlads, der holder Søren i form. Og så er han heller ikke bleg for at give et nummer til sociale arrangementer.

Vi i Q-Construction ser frem til samarbejdet.