Vi udvider teamet i nord, og har ansat Zijad Zvonic som projektleder pr. 1/6. Han skal i første omgang tage hånd om Markedspladsen, som er et af vores to almene boligprojekter i Randers. Zijad er en positiv og struktureret projektleder, der trives godt i samarbejdet og kommunikationen på tværs af fagfelter. Han sætter pris på et godt arbejdsmiljø, og du fornemmer hurtigst en god kombination af afslappet og professionel stemning i mødet med Zijads.

Zijad er uddannet civilingeniør med speciale i byggeledelse og har flere års erfaring som projektleder, hvor han bl.a. har opbygget erfaring med vindmølleparker, uddannelsesbygninger og infrastruktur. Zijad bliver motiveret af ansvar, udvikling og udfordringer, og han glæder sig til at blive en del af Qs udvikling.

Zijad er social anlagt og bruger sin fritid med familie og venner. Han er også en aktiv del af foreningslivet i Aalborg både som næstformand og fodboldspiller.

Vi i Q-Construction ser frem til samarbejdet.