Rejsegilde på første etape af Amager Strandvej

For ca. et halvt år siden tog vi det første spadestik på det største byggeprojekt i Qs historie, og i tirsdags fejrede vi rejsegilde på første etape af byggeriet. Sammen med bygherre Gefion Group bygger vi det ambitiøse boligprojekt på Amager Strandvej, der i alt består af 166 boliger fordelt på 6 bygninger og ca. 14.730 kvm.

Nu er betondæk, isolering og tagpap på plads på første etape, som byder på to boligblokke med henholdsvis 32 og 16 boliger. I traditionen tro inviterede bygherre derfor til rejsegilde for at fejre milepælen og give håndværkerne en velfortjent ros. Udover at håndværkerne i samarbejde med Q får realiseret det, der er tegnet og beregnet, så takkede bygherre også for, at boligerne bliver bygget med sikkerheden i højsædet.

Vi i Q-Construction vil også takke alle de dygtige håndværkere, der er med til at bygge de skønne boliger, som de kommende beboere kan få mange gode oplevelser i. Slutteligt skal der ligeledes lyde en stor tak til vores bygherre, samarbejdspartnere, Tegnestuen Vandkunsten og LB-Consult, og vores dedikerede Q-llegaer Karsten, Kasper, Martin og Rasmus for den gode proces og arbejdsindsats.

Vi glæder os til det videre samarbejde.