På Peder Skrams Gade flytter de første beboere ind i dag. Her har vi bygget 12 boliger for bygherre Løgten Invest, mens vi i ejendommen ved siden af har renoveret 9 boliger. De 9 boliger blev alle renoveret med et nyt køkken og badeværelse, som blev taget i brug i efteråret. Og nu kan beboerne til de 12 nyopførte boliger flytte ind. Her får alle beboerne også glæde af eget udendørs opholdsareal enten som terrasse, altan eller tagterrasse. Og særligt sidstnævnte bliver serveret med en god udsigt over byens tage og skoven. Mon ikke de nye beboere vil nyde mange gode oplevelser her.

Vi har brugt nabobygningens facade som indervæg i den nyopførte bygning. Så bliver de nybyggede boliger piftet op med en New Yorker væg, der giver et moderne udtryk. Her er de gamle vindueshuller muret op med sten fra facaden på den tidligere bygning, som vi har revet ned – og de resterende sten fra den bygning blev afhentet af Den Gamle By i Aarhus.

Det er en tilfreds bygherre, der i dag fik overdraget nøglerne til de sidste boliger. Vi i Q-Construction takker Løgten Invest, LB Consult og Luplau & Poulsen arkitekter for et godt samarbejde.