Vi har netop afleveret 32 almene boliger til bygherre Domea Randers. Byggeriet rummer ca. 3.000 kvm fordelt på et punkthus i seks etager og et længehus i fire etager. Derudover har vi renoveret den eksisterende p-kælder og depotrum på knap 390 kvm.

Alle boliger har eget uderum enten i form af terrasse eller altan. På de øverste etager får de kommende beboer serveret en fantastisk udsigt ud over Randers Regnskov, Gudenåen og byens tage. Og i mellem de to bygninger spirer et grønt fællesareal frem, som indbyder til fx leg og grillhygge.

Vi i Q-Construction takker Domea Randers, Laban Arkitekter, Reeholm & Bredahl Rådgivende Ingeniører og Rambøll for et godt samarbejde og en god oplevelse igennem hele processen.