Det glæder os, at vi kan byde velkommen til vores tidligere praktikant og nu entrepriseleder, Martin Hermann.

Martin har 7 års erfaring som tømrer og sjakbajs i ind- og udland, og har netop afsluttet sin uddannelse som bygningsingeniør med speciale i byggeproduktion. I løbet af uddannelsen tog Martin sit praktikophold i Q-Construction, og nu får vi fornøjelsen af ham på fuldtid som entrepriseleder. Martin bliver i første omgang en del af teamet på byggeprojektet Amager Strandvej, som er i opstartsfasen. Her skal Martin tage hånd om bl.a. etablering af byggepladsen samt indkøb og styring af fagentrepriser. Martin ser frem til at være med fra start af på et større boligprojekt og til at få udviklet sine kompetencer som entrepriseleder.

Efter en god oplevelse som praktikant i Q-Construction, var det holdet i Q, vores flade struktur og korte beslutningsveje, der fik Martin til at vælge Q som sin første arbejdsplads efter endt uddannelse. I Q-Construction er vi stolte af at tiltrække tidligere praktikanter til faste stillinger, da vi sammen kan fortsætte udviklingsrejsen og få glæde af hinandens kompetencer. I Martin får vi en løsningsorienteret, tillidsfuld og arbejdsom holdspiller.

Martin bruger det meste af sin fritid som iværksætter, og sætter ugentligt sine ben i fitnesscenteret.

Vi i Q-Construction ser frem til samarbejdet og endnu en god oplevelse.