Vi byder velkommen “hjem” til vores tidligere studiemedarbejder og nu entrepriseleder, Jonas Philippon.

Jonas har været tilknyttet Q siden 2016, hvor han sideløbende med sit studie har fået byggepladserfaring og arbejdet dedikeret på flere af vores boligprojekter i Aarhus, Silkeborg og Søborg. Nu er han færdiguddannet civil ingeniør med speciale i arkitektur, og vi får fornøjelsen af Jonas på fuldtid som entrepriseleder. Han bliver i første omgang en del af byggeledelsen på det almene boligprojekt Vejleåparken, hvor han skal bidrage i faserne fra fundering til aflevering.

I Q-Construction er vi stolte af at tiltrække tidligere praktikanter og studiemedarbejdere til faste stillinger, da vi sammen kan fortsætte udviklingsrejsen og få glæde af hinandens kompetencer. I Jonas får vi en løsningsorienteret, energisk og arbejdsom holdspiller, der har en god forståelse af processerne i det brede perspektiv og det endelige resultat.

Vi i Q-Construction ser frem til samarbejdet og endnu en god oplevelse.