I går blev det første spadestik på Vejleåparken taget af Boligforeningen AAB-direktør Christian Høgsbro (th) og Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Det almene boligprojekt består af 58 rækkehuse i ét plan, som Q-Construction opfører for Boligforeningen AAB i et attraktivt område tæt på natur, by og institutioner. Rækkehusene bygges i tre forskellige boligtyper, og giver plads til nye, attraktive boliger for både familier, singler og seniorer. Og der er allerede stor interesse for de nye boliger, ifølge Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Om godt et års tid vil de nye beboer kunne rykke ind.

Q-Construction ser frem til at give Boligforeningen AAB en god oplevelse i samarbejde med RUM Arkitekter og Rønslev Rådgivende Ingeniører.