I torsdags afleverede vi første boligejendom ud af i alt 6 på Amager Strandvej til bygherre Gefion Group. Det er en ejendom med 32 lejligheder og størstedelen af projektets ca. 6.300 kvm store p-kælder, der i sidste uge blev afleveret til aftalt tid. Og i weekenden flyttede de første lejere ind.

Allerede nu kan man fornemme, hvordan arkitekturen komplimenterer omgivelserne i et moderne let udtryk med varme jordfarver som mørkegrå og lys murværk og træbeklædte inddækninger. Netop farvenuancerne og bygningernes etagespring gør det levende og imødekommende, og matcher godt med det naturskønne Amager Strand.

De resterende boliger bliver drypvis afleveret henover de kommende måneder, og i starten af det nye år vil alle 166 boliger fordelt på ca. 14.730 kvm. stå færdig.

Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med de resterende boliger i samarbejde med Gefion Group, Vandkunsten arkitekter og LB Consult.