Med dedikerede, kompetente og lokale nordjyske Q-llegaer på Q-holdet har vi startet en afdeling op, der har base på vores nye kontor i Aalborg. Det er vores erfarne Q-llegaer Johanne og Rasmus, der er vendt hjem til hjemegnen i Nordjylland. De har hver især styret byggerier trygt i mål i henholdsvis København og Aarhus. Men nu er de klar til at give en tryg og god oplevelse af byggeri i blandt andet Aalborg, Viborg og Randers.

Første byggeprojekt, vi tager hånd om, er Markedspladsen i Randers, hvor vi skal bygge 32 almene boliger i hovedentreprise for bygherre Domea Randers. Projektet består af et punkthus i seks etager og et længehus i fire etager, hvor de 32 lejligheder fordeler sig over ca. 3.000 kvm. Derudover skal vi renovere den eksisterende p-kælder inkl. depotrum på knap 390 kvm. Samtlige boliger får eget uderum enten i form af terrasse eller altan. Imellem punkthuset og længehuset etableres et indbydende grønt fællesareal, som beboerne kan bruge til fx. leg, picnic og grill-hygge.

Vi i Q-Construction ser frem til at give bygherre en god oplevelse i samarbejde med Laban Arkitekter og Reeholm & Bredahl Rådgivende Ingeniører.

Har du lyst til en uformel snak om muligt samarbejde i området fra Randers til Skagen?

Kontakt Rasmus Kokholm, Projektchef på rsk@q-c.dk og +45 20 70 32 15.