Vi har i tidlig involvering samarbejdet med Nordic Office of Architecture, Jens Peter Madsen Rådgivende Ingeniører og bygherre Juhl-Sørensens Ejendomsselskab om et boligprojekt på Nørrebro. Efter et godt samarbejde i den tidlige fase har vi nu sat blæk på totalentreprisekontrakten.

På Brofogedvej skal vi bygge 19 boliger af forskellige størrelser, der udfolder sig på ca. 1.700 kvm. I den tidlige proces har bygherres interesse for design kommet til udtryk. Det har bl.a. udløst et unikt facade udtryk med skærmtegl, som skiller sig ud fra mængden blandt nabobygningerne på Nørrebro. Vi glæder os til at føre bygherres ønsker ud i virkeligheden, når vi går i jorden til sommer.

I samarbejde med Nordic Office of Architecture og Jens Peter Madsen Rådgivende Ingeniører ser vi i Q-Construction frem til at give bygherre en god oplevelse fra tidlig involvering til færdigt byggeri.

For interesse i totalentreprisen kontakt Thomas Fogde på tfo@q-c.dk // 22 44 35 28