TAK til vores super praktikant Apostol

TAK til vores super praktikant Apostol

Vi vil gerne dedikere dagen til vores super praktikant Apostol, som skal have en kæmpe tak for hans flotte indsats. Apostol har ydet et fremragende stykke arbejde med kvalitetssikring, byggepladslogistik, tilsynsopgaver og meget mere på vores byggepladser i hjertet af Aarhus.

Om praktikopholdet siger Apostol
”Gennem hele min uddannelse som bygningskonstruktør har jeg altid tænkt, at der var noget, der manglede. Nu har jeg fundet det. På fem måneder har jeg lært lige så meget, som de to et halv år, jeg har læst på skolen. Jeg har udvidet mit netværk inden for industrien. Jeg har lært, hvordan man kommunikerer med alle parter i byggeprojekter. Alt den praktiske erfaring, jeg har fået, har givet mig nye horisonter for min fremtidig udvikling. Gennem praktikken har jeg fået muligheden for at udforske mine egne evner, hvilket jeg altid har haft lyst til at afprøve.

Atmosfæren i virksomheden har været fantastisk. Alle har været meget imødekommende, åbne og budt mig velkommen fra start af. Jeg har virkelig nydt at være en del af virksomheden, og særligt på fredagsmøderne, hvor jeg blev informeret om alle de andres byggeprojekter og deres udfordringer. Jeg var heldig at have Kasper, Rasmus og Christian, der har meget erfaring i bagagen, til at  give mig de retninger, jeg havde brug for.”

Det har været en fornøjelse at have Apostol i praktik hos os. Vi ønsker ham alt godt fremover og håber, at vi holder kontakten ved lige.

Kontakt Os

  • Adresse: Rosenkrantzgade 12 D, 8000 Århus C, Denmark

  • Tlf: (+45) 70 70 71 17

  • E-mail: info@q-c.dk

  • E-faktura: faktura@q-c.dk

  • CVR: 30071859